01 april 2006

På loppemarked

Lørdag var der stort loppemarked i Bella Centret. Vi tog derover med en lang liste over ønskværdige og særlige genstande samt cykelvognen. Vi faldt hurtigt for en kvindeskulptur til hjørnehylden i stuen. Pris 150 kr - vi fik den for 125 kr.


Derefter gik der lang tid uden interessante fund. Men efter en kaffepause fandt vi en flot piedestal i guldlak til soveværelset. Pris 175 kr - vi fik den for 150 kr.
Vi havde længe spejdet efter en plantetrappe. Den fandt vi ikke, men til gengæld stødte vi på en fin ældre hvid jernreol, der snildt kunne gøre det ud for en plantetrappe. Pris 150 kr - vi fik den for 100 kr. Jo, efterhånden var vi blevet prutteerfarne (min mor ville have været stolt af mig - men selvfølgelig kunne hun sikkert have fået det hele meget billigere).

Ingen kommentarer: