
Ventetiden har jeg blandt andet fordrevet med at lave en database over alle planter i haven - dem som var der i forvejen, dem vi plantede/såede i efteråret, dem vi skal så med nyindkøbte frø og dem som bare venter på at blive købt.

Et par hurtige forespørgsler i databasen afslører således at foråret er på vej med minimum 13 forskellige blomstrende arter - blomsterløg og stauder.
Når alle de indkøbte frø er lagt i jorden i det tidlige forår vil haven rumme:
- 4 slags bærbuske
- 6 slags frugttræer
- ca. 13 forskellige typer blomsterløg - almindelige forårsblomster og avancerede sommerliljer
- 7 forskellige typer af lave stauder som bunddække
- 4 slags buske
- 7 forskellige duftblomster
- 3 slags grøntsager
- 15 forskellige krydderurter
- ca. 10 forskellige slags slyngplanter
- ca. 20 forskellige slags sommerblomster
- 9 slags stauder - flere kan stadig nå at dukke op fra den gamle have
- 4 forskellige blomstrende træer
Nørdet? Javist! Men forhåbentlig også et praktisk værktøj, når haveræset for alvor går løs - og så er det jo endnu en anledning til at få bearbejdet de heftige havedrømme.
Næste projekt er grafiske skitser for planlægningen af haven. Kommer snart til en weblog nær dig...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar