I går ankom pakken med mine mange frø fra Prima frø. Suppleret med frø-indkøbene i Netto, Kvickly og Brugsen er beholdningen af frø nu komplet - i hvert fald for i år.
En del af frøene skal forkultiveres. Det vil sige at de skal sås indenfor, og plantes ud i haven når frosten er overstået. Jeg har gemt nogle plasticbakker, der har været kød og grøntsager i. De skal agere spirebakker. Og så har jeg købt nogle tørvepotter og noget vita wrap til at putte over. Så nu er jeg klar til det store spirings-projekt.
I dag såede jeg de første frø. 5 slags chili, som jeg dog regner med at vi primært skal have indenfor ligesom de andre vi har i forvejen. Mellem jul og nytår såede jeg nogle chilier, som skal ud på terassen. De vokser allerede for fulde drøn. Og så såede jeg en kæmpe krukke med basilikum. Den får lov at stå i køkken-alrummet indtil det er varmt nok på terassen.
I weekenden bliver det så alvor. Så skal der sås blomsterfrø. En masse stauder, som jeg glæder mig til at se spire.
Nå ja, jeg har forresten også købt nogle roser. Røde klatreroser til espalierne i gårdhaven og en storblomstret lyserød rose, som skal stå foran huset sammen de to vi har i forvejen.
I øvrigt er der begyndt at dukke nogle nye blomsterløg op rundt omkring i haven på steder, hvor jeg med garanti ved jeg ikke har sat nogen. Umiddelbart ligner de påskeliljer. På nogle af dem som er længst fremme kan man lige ane begyndelsen af en gul top. Spændende.
I forvejen har vi et væld af erantis og vintergækker. Dejligt at haven trods alt havde nogle få overraskelser. Hvem ved, måske er der flere i vente?

Ingen kommentarer:
Send en kommentar