De første par uger var det utroligt smukt at opleve haven helt snedækket og uberørt. Men nu begynder det at blive lidt kedeligt at se på. Jeg mærker længslen efter at se det grønne og opleve at haven forandrer sig dag for dag, time for time.
Jeg har smugstartet foråret med at så nogle chilifrø høstet fra sidste års planter. De små spæde planter står nu og strutter i alt for store krukker. Snart er de velvoksne og holder os løbende forsynet med grønne, røde, gule, sorte og lilla frugter med en stor variation af smag og styrke.
Vi havde 11 forskellige chilisorter i sommer, og det var ret fantastisk. Desværre døde de fleste efter et sejlivet angreb af spindemider. Jeg gjorde alt for at bekæmpe dem; kolde brusebade og sprøjtning med en hjemmelavet insektsæbe af vand, brun sæbe og husholdningssprit. Til sidst var min desperation så stor at jeg koncentrerede sæben for meget, og det kunne de svækkede planter åbenbart ikke klare. Så det blev en "ommer".
Det er en stor fryd at dyrke chiliplanter. De er så levende. De vokser og udvikler sig hele tiden og i et forrygende tempo. Nogle gange er de frodige og saftige at se på med et væld af grønne blade og nye skud. Andre gange hænger grenene tungt; belæsset med frugter som vokser med stor hast og tager farve efterhånden som de modnes. Hvis de da når så langt inden jeg høster dem; til maden eller syltekrukken.
Lige for tiden er de få tiloversblevne chiliplanter så småt ved at vågne af deres vinterhi. De gav frugter langt ind i november måned, men siden gik væksten fuldstændig i stå. Nu er der begyndt at dukke små friske skud og lysegrønne blade op på de ellers så vintertrætte planter. En enkelt er tilmed begyndt at blomstre. Så varer det ikke længe for de første små frugter viser sig.
Jeg har smugstartet foråret med at så nogle chilifrø høstet fra sidste års planter. De små spæde planter står nu og strutter i alt for store krukker. Snart er de velvoksne og holder os løbende forsynet med grønne, røde, gule, sorte og lilla frugter med en stor variation af smag og styrke.
Vi havde 11 forskellige chilisorter i sommer, og det var ret fantastisk. Desværre døde de fleste efter et sejlivet angreb af spindemider. Jeg gjorde alt for at bekæmpe dem; kolde brusebade og sprøjtning med en hjemmelavet insektsæbe af vand, brun sæbe og husholdningssprit. Til sidst var min desperation så stor at jeg koncentrerede sæben for meget, og det kunne de svækkede planter åbenbart ikke klare. Så det blev en "ommer".
Det er en stor fryd at dyrke chiliplanter. De er så levende. De vokser og udvikler sig hele tiden og i et forrygende tempo. Nogle gange er de frodige og saftige at se på med et væld af grønne blade og nye skud. Andre gange hænger grenene tungt; belæsset med frugter som vokser med stor hast og tager farve efterhånden som de modnes. Hvis de da når så langt inden jeg høster dem; til maden eller syltekrukken.
Lige for tiden er de få tiloversblevne chiliplanter så småt ved at vågne af deres vinterhi. De gav frugter langt ind i november måned, men siden gik væksten fuldstændig i stå. Nu er der begyndt at dukke små friske skud og lysegrønne blade op på de ellers så vintertrætte planter. En enkelt er tilmed begyndt at blomstre. Så varer det ikke længe for de første små frugter viser sig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar