09 juli 2007

Hos fotografen

Elvira skal have et babypas inden vi skal til Mallorca til september. Derfor gik vi i dag ind i Bingo Foto for at få taget et pasfoto. En simpel opgave, men...

Elvira blev sat på en høj stol. Farmand sad på gulvet ved siden af og holdt hende, så hun ikke faldt ned. Ved siden af stod en anden ansat i fotoforretningen og støttede Elvira mens hun knipsede med fingrene og forsøgte at få Elvira til at kigge mod kameraet. Mor stod bag fotografen og skiftevis kaldte og viftede med yndlingslegetøjet. Elvira syntes at alt det hurlumhej var vældig morsomt, så hun kiggede rundt og grinede alt i mens der stod en stormflod af savl ud af munden på hende.

Det tog sin tid. Der blev taget rigtig mange billeder, som ikke lever op til de strenge krav til pasbilleder, men det lykkedes da til sidst.

Resultatet ses her. Aner man mon på pigebarnets skægge ansigtsudtryk, at hun har moret sig gevaldigt?

Ingen kommentarer: